Befordringsfradrag (kørselsfradrag) – transport mellem hjem og arbejde

Af NemKonto.com-redaktionen · Opdateret juni 2026

Befordringsfradrag – også kaldet kørselsfradrag – er et fradrag for transport mellem dit hjem og dit arbejde, når du har langt på arbejde. Det giver dig lov til at trække et beløb fra i skat ud fra, hvor langt du dagligt pendler. Du indtaster det selv i TastSelv på skat.dk, fordi myndighederne ikke kender din rute på forhånd.

I denne artikel forklarer vi, hvem der kan få befordringsfradrag, hvordan det beregnes ud fra afstanden, hvad der gælder ved hjemmearbejde, brobizz og offentlig transport, og hvordan du sætter det op. Vi nævner ingen konkrete satser eller kilometergrænser, for de fastsættes hvert år af myndighederne – find dem altid på skat.dk.

Hvad er befordringsfradrag?

Befordringsfradrag er et fradrag, der skal kompensere for, at det koster noget at komme på arbejde, når man bor langt fra sin arbejdsplads. Tanken er, at man ikke skal betale skat af den del af sin løn, der reelt går til at dække transporten frem og tilbage. Fradraget er et af de mest udbredte fradrag, du selv skal huske at indtaste.

Fradraget beregnes ud fra afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads, ikke ud fra dine faktiske udgifter. Det betyder, at det er ligegyldigt for selve beregningen, om du kører i en dyr bil, tager toget eller cykler – det er kilometerne, der tæller. Til gengæld skal afstanden over en dag typisk være over en vis minimumsgrænse, før du overhovedet kan få fradrag.

Fordi fradraget afhænger af din personlige rute, er det ikke fortrykt på din årsopgørelse. Du skal selv beregne og indtaste det. Det er en del af de fradrag, du selv skal huske, og som mange går glip af, fordi de ikke ved, det findes.

Hvem kan få kørselsfradrag?

Befordringsfradrag kan som udgangspunkt gives til alle, der har et arbejde og en daglig transport over minimumsgrænsen – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig. Det afgørende er afstanden mellem hjem og arbejde og antallet af dage, du faktisk møder fysisk på arbejdspladsen.

Det betyder også, at hvis du har kort på arbejde, kan du typisk ikke få fradraget, fordi du ligger under grænsen. Bor du derimod langt væk eller pendler over landsdele, kan fradraget have stor betydning for din skat – og dermed for, om du ender med overskydende skat eller restskat. Reglerne for, hvem der er omfattet, og hvilke afstande der gælder, finder du på skat.dk.

Der findes desuden særlige regler for personer med lav indkomst, for pendlere i visse udkantsområder og for transport over Storebælt og Øresund. Hvis du er i en af disse situationer, er det værd at læse den specifikke vejledning, fordi fradraget kan være større, end du tror.

Sådan beregnes fradraget ud fra afstanden

Beregningen tager udgangspunkt i den samlede daglige afstand tur-retur mellem hjem og arbejde. Op til en vis grænse gives der intet fradrag. Over grænsen gives der et fradrag pr. kilometer efter en sats, og for meget lange afstande kan satsen være lavere på den øverste del. De konkrete kilometergrænser og satser fastsættes hvert år af myndighederne og fremgår af skat.dk.

Fradraget afhænger også af, hvor mange dage du faktisk har transporteret dig til arbejde. Har du fri, ferie, sygdom eller arbejder hjemmefra, tæller de dage ikke med. Derfor er det vigtigt at have et realistisk billede af, hvor mange arbejdsdage du har haft på arbejdspladsen i løbet af året.

Skat.dk har en beregner, hvor du kan indtaste din adresse og din arbejdsplads og få afstanden og fradraget regnet ud automatisk. Det er den nemmeste og mest sikre måde at finde det rigtige beløb på, og den bruger altid de aktuelle satser. NemKonto.com oplyser bevidst ingen tal, fordi de ændrer sig fra år til år.

Transportform, brobizz og offentlig transport

Selve grundfradraget afhænger ikke af, hvordan du kommer frem – bil, tog, bus eller cykel giver samme fradrag for samme afstand. Det er en fordel, fordi du ikke skal gemme billetter for at få det almindelige befordringsfradrag. Du skal blot kunne dokumentere afstanden og dine arbejdsdage, hvis Skattestyrelsen spørger.

Ud over grundfradraget findes der særlige tillæg for visse situationer, for eksempel for udgifter til broafgift, hvis du dagligt krydser Storebælt eller Øresund. Her kan du under visse betingelser få et ekstra fradrag for selve brotaksten. Reglerne og dokumentationskravene for bro- og færgeudgifter står på skat.dk.

Bruger du firmabil eller får betalt din transport af arbejdsgiveren, kan det påvirke, hvad du kan trække fra. Hvis du allerede får transporten dækket, kan du som udgangspunkt ikke også få fradrag for den. Tjek de præcise regler, så du ikke kommer til at tage et fradrag, du ikke er berettiget til.

Hjemmearbejde og blandede uger

Mange arbejder i dag delvist hjemmefra, og det har betydning for befordringsfradraget. Du kan kun få fradrag for de dage, hvor du faktisk møder fysisk på arbejdspladsen. Arbejder du for eksempel hjemme nogle dage om ugen, skal du trække disse dage fra i din opgørelse over kørselsdage.

Det stiller krav til, at du holder styr på dine fremmødedage. En god vane er at notere, hvilke dage du har været på arbejdspladsen, så du kan indtaste et realistisk tal. Det er bedre at angive et korrekt antal dage end at runde for højt op – fradraget skal afspejle den faktiske transport.

Når dit fremmøde ændrer sig, for eksempel hvis du går fra fuldt fremmøde til en hybridmodel, bør du opdatere din forskudsopgørelse. Så passer din løbende skat bedre med virkeligheden, og du undgår en stor justering på årsopgørelsen.

Sådan indtaster du befordringsfradrag i TastSelv

Befordringsfradrag indtaster du selv – både på forskudsopgørelsen for det kommende år og på årsopgørelsen for det år, der er gået. Du logger ind med MitID og finder feltet for befordring/kørselsfradrag. Bruger du skat.dk's beregner først, kan du blot overføre resultatet til feltet.

1. Log ind i TastSelv på skat.dk med dit MitID.
2. Find befordringsberegneren, og indtast din bopæl og din arbejdsplads.
3. Angiv antallet af dage, du faktisk har været på arbejdspladsen.
4. Overfør det beregnede fradrag til feltet for befordring, og gem.

Gem dokumentation for din adresse, din arbejdsplads og dine arbejdsdage, så du kan vise det, hvis Skattestyrelsen beder om det. Vil du se, hvordan du i øvrigt finder rundt i systemet, så læs tjek din skat i TastSelv. Befordringsfradraget hænger også sammen med din trækprocent, fordi et større fradrag sænker den skat, der trækkes.

Hvordan fradraget påvirker din udbetaling

Når du tager et korrekt befordringsfradrag, falder det beløb, der beregnes skat af. Har du betalt for meget i løbet af året, fordi fradraget ikke var med på din forskudsopgørelse, kan du ende med penge tilbage. De penge udbetales til din NemKonto, når årsopgørelsen er gjort op.

Husk dog, at penge til gode kan blive modregnet, hvis du skylder det offentlige. Det er ikke det samme som, at nogen hæver fra din konto – modregningen sker, før pengene sendes. Vil du forstå hele forløbet, kan du se hvornår får jeg mine skattepenge.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg selv indtaste befordringsfradrag?

Ja. Befordringsfradrag er ikke fortrykt, fordi Skattestyrelsen ikke kender din daglige rute. Du skal selv beregne og indtaste det i TastSelv – både på forskuds- og årsopgørelsen. Brug skat.dk's beregner for at få det rigtige beløb.

Får jeg fradrag, hvis jeg cykler eller tager toget?

Ja. Det almindelige befordringsfradrag beregnes ud fra afstanden, ikke ud fra din transportform eller dine faktiske udgifter. Du får samme grundfradrag for samme afstand, uanset om du kører bil, tager tog eller cykler.

Tæller hjemmearbejdsdage med i fradraget?

Nej. Du kan kun få fradrag for de dage, hvor du faktisk møder fysisk på arbejdspladsen. Arbejder du hjemme nogle dage, skal de trækkes fra i dit antal kørselsdage. Hold derfor styr på dine fremmødedage.

Hvor finder jeg de aktuelle kilometersatser?

Satser og kilometergrænser fastsættes af myndighederne og ændrer sig hvert år. Du finder de gældende tal og en beregner på skat.dk. NemKonto.com oplyser bevidst ingen satser, fordi de hurtigt bliver forældede.