Refusion af sygedagpenge: sådan får arbejdsgiveren penge tilbage under sygdom

Af NemKonto.com-redaktionen · Publiceret 19. oktober 2026

Betaler du løn til en sygemeldt medarbejder, kan virksomheden få refusion af sygedagpenge fra medarbejderens kommune, når sygdommen varer længere end arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage. Fraværet anmeldes og refusionen søges i NemRefusion på virk.dk, og fristen for anmeldelse er 5 uger efter første fraværsdag. Refusionen udbetales til virksomhedens NemKonto.

Mange arbejdsgivere søger på «nemrefusion sygedagpenge», fordi de skal i gang med en konkret sag – og fordi fristerne er stramme. Overskrider du dem, kan virksomheden miste refusion for flere ugers løn. Her gennemgår vi arbejdsgiverperioden, hvornår retten til refusion opstår, anmeldelsen trin for trin, hvad der sker ved for sen anmeldelse, og hvordan pengene udbetales. Reglerne er hentet fra sygedagpengeloven og virk.dk. Overblikket over alle former for refusion og tilskud finder du i løn og refusion til arbejdsgivere.

Hvad er refusion af sygedagpenge?

Sygedagpenge er en offentlig ydelse til lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Mange medarbejdere får dog fuld løn under sygdom efter deres overenskomst eller kontrakt. I så fald udbetaler kommunen ikke sygedagpenge til medarbejderen. I stedet får arbejdsgiveren beløbet. Ifølge sygedagpengeloven er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, berettiget til at få de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen – dog højst et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Refusionen dækker derfor kun en del af lønnen, hvis medarbejderen tjener mere end sygedagpengesatsen. Forskellen betaler virksomheden selv. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering svarer refusionen til de sygedagpenge, medarbejderen ville have fået fra kommunen, og arbejdsgiveren betaler forskellen mellem løn og sygedagpenge.

Oveni får arbejdsgiveren et lille tillæg til refusion, som kommunen beregner og udbetaler. Ifølge lovbekendtgørelsen er tillægget 2,1 procent af refusionen fra 5. januar 2026, og det stiger gradvist de kommende år. Tjek altid den aktuelle sats, da reglerne kan blive ændret.

Arbejdsgiverperioden: de første 30 dage

De første 30 kalenderdage af en sygdom kaldes arbejdsgiverperioden. Her har medarbejderen ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren – eller løn, hvis det følger af ansættelsen – og der gives som udgangspunkt ingen refusion. Ifølge loven forlænges perioden ikke, selv om der er helligdage eller fridage undervejs. Det er kalenderdage, ikke arbejdsdage.

For at medarbejderen har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, skal vedkommende på første fraværsdag have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og i den periode have arbejdet mindst 74 timer hos arbejdsgiveren. Opfylder en nyansat ikke kravet, har arbejdsgiveren ikke pligt til at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden – men så skal fraværet anmeldes til kommunen senest 14 dage efter første fraværsdag, så medarbejderen kan søge sygedagpenge der.

Fra dag 31 overtager kommunen. Betaler du fortsat løn, er det her, refusionen begynder – forudsat at medarbejderen opfylder kommunens beskæftigelseskrav. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræver det typisk mindst 240 timers beskæftigelse inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder, med mindst 40 timer i mindst 5 af månederne.

Refusion fra første sygedag: § 56-aftale og forsikring

Der findes to undtagelser, hvor arbejdsgiveren kan få refusion i arbejdsgiverperioden. Den ene er en § 56-aftale. Har en medarbejder en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt øger risikoen for fravær – og skønnes at give mindst 10 fraværsdage om året – kan arbejdsgiver og medarbejder indgå en skriftlig aftale, som kommunen skal godkende. Så kan der gives refusion fra første fraværsdag for fravær på grund af den lidelse. Aftalen gælder 2 år ad gangen.

Den anden er sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere. Ifølge loven giver den ret til refusion fra medarbejderens anden fraværsdag, og den administreres af Udbetaling Danmark. Der er en grænse for, hvor stor virksomhedens lønsum må være, og der betales en præmie. Overvejer du forsikringen, så læs betingelserne på virk.dk.

Har virksomheden en sådan aftale eller forsikring, kan du søge «tidlig refusion» i NemRefusion. Ifølge virk.dk kan en indberetning ellers først signeres, når der er gået 23 dage fra første fraværsdag; indtil da ligger den i venteposition.

Sådan anmelder du sygefravær og søger refusion i NemRefusion

Ifølge sygedagpengeloven skal både anmeldelsen af sygefraværet og refusionskravet sendes til medarbejderens kommune via NemRefusion. Du skal bruge MitID Erhverv med rettigheder til NemRefusion – eller dit private MitID, hvis du kan tegne virksomheden alene – samt den sygemeldtes CPR-nummer og oplysninger om ansættelse og løn. Mangler du adgang, så se rettigheder og fuldmagter i MitID Erhverv; selve systemet gennemgår vi i NemRefusion forklaret. Sådan foregår det typisk:

1. Gå til selvbetjeningen «NemRefusion – Refusion af sygedagpenge» på virk.dk og log ind.
2. Opret en ny sag med medarbejderens CPR-nummer og første fraværsdag.
3. Udfyld oplysninger om arbejdstid og lønforhold.
4. Signér anmeldelsen, når det er muligt (typisk tidligst efter 23 dage), og senest 5 uger efter første fraværsdag.
5. Send anmodninger om refusion for de perioder, hvor du har betalt løn.
6. Raskmeld medarbejderen, når arbejdet genoptages – enten i den sidste refusionsanmodning eller via funktionen «Raskmelding».

Virk.dk giver nogle praktiske råd om lønnen: den angives som ét beløb med grundløn og eventuelle tillæg, mens feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke skal med. Ændres lønnen, angiver du det i den næste refusionsanmodning med datoen for ændringen. Hver gang du signerer, får medarbejderen et underretningsbrev med en kopi af oplysningerne, så vedkommende kan kontrollere dem. Arbejdsgiveren kan ikke se brevet.

Frister – og hvad der sker ved for sen anmeldelse

Fristen er den vigtigste regel at kende. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygefravær, skal anmelde fraværet til kommunen senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet varer ud over arbejdsgiverperioden. Konsekvensen af at overholde den eller ej fremgår af sygedagpengelovens § 59:

Eksempel: Er medarbejderen syg fra 1. marts, og anmelder du først fraværet midt i maj, kan du kun få refusion fra anmeldelsesdagen – lønnen fra dag 31 og frem til anmeldelsen får du ikke refunderet. Ved længerevarende sygdom skal du også huske løbende at søge, for der kan højst gives refusion for 3 måneder bagud.

Kommunen kan dispensere, hvis den sene anmeldelse skyldes driftsforstyrrelser i NemRefusion, forhold hos medarbejderen, forkert vejledning fra en myndighed eller andre særlige omstændigheder. Det gælder dog ikke, hvis anmodningen kommer senere end 6 måneder efter første fraværsdag. Brug påmindelserne i NemRefusion, så fristen ikke glipper.

Udbetaling til virksomhedens NemKonto

Det er medarbejderens kommune, der behandler sagen og udbetaler refusionen. Som alle offentlige udbetalinger går beløbet til den NemKonto, der er registreret på virksomhedens CVR- eller SE-nummer – du skal ikke oplyse et kontonummer. Ser du udbetalingen på kontoen, er det altså kommunen, ikke NemRefusion, der har sendt den. Med rettigheden «se udbetalingsspecifikationer» kan du se detaljerne i NemRefusion.

Sørg for, at virksomhedens NemKonto er opdateret, især efter et bankskifte – se NemKonto for virksomhed. Skylder virksomheden penge til det offentlige, kan refusionen blive modregnet før udbetaling, se modregning i udbetalinger. Og vær opmærksom på, at retten til refusion efter loven bortfalder, hvis medarbejderen ved et kontrolbesøg træffes i arbejde, indtil der foreligger dokumentation for fortsat uarbejdsdygtighed. Kommunen og NemRefusion beder aldrig om virksomhedens kontonummer eller MitID-oplysninger via sms eller e-mail – se svindel og phishing.

Nye regler fra 1. juli 2026 og særlige situationer

Ifølge virk.dk trådte nye regler på sygedagpengeområdet i kraft 1. juli 2026. De betyder bl.a., at kommunen som udgangspunkt ikke skal følge op på en sygemeldt i ansættelse, der forventer at vende tilbage inden for 26 uger fra første fraværsdag – medmindre medarbejderen eller arbejdsgiveren ønsker det, eller kommunen vurderer det nødvendigt. Virk.dk understreger, at de nye regler ikke ændrer på, hvornår sygefravær skal anmeldes, eller hvordan du søger sygedagpengerefusion.

Forventer du, at en medarbejder bliver sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode om tidlig opfølgning gennem fast track-ordningen. Ifølge virk.dk skal det ske inden for de første 5 uger af fraværet, og medarbejderen skal acceptere det. Er medarbejderen syg på grund af graviditeten, skal du søge refusion af barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark i stedet – læs mere i barselsrefusion til arbejdsgivere. Har medarbejderen løntilskud, nedsættes tilskuddet med sygedagpengerefusionen, se refusion af løntilskud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan arbejdsgiveren få refusion af sygedagpenge?

Som udgangspunkt fra dag 31 af sygdommen, når arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage er slut, og du fortsat betaler løn. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for sygedagpenge fra kommunen. Med en § 56-aftale eller sygedagpengeforsikring kan refusionen begynde tidligere.

Hvad er fristen for at anmelde sygefravær i NemRefusion?

Senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet varer ud over arbejdsgiverperioden. Anmelder du senere, kan du som udgangspunkt kun få refusion fra anmeldelsesdagen.

Hvem udbetaler sygedagpengerefusion?

Medarbejderens kommune. Anmeldelsen og refusionskravet sendes via NemRefusion, og pengene udbetales til virksomhedens NemKonto. Har du spørgsmål til sagsbehandlingen, skal du kontakte kommunen.

Hvor meget får arbejdsgiveren i syge refusion?

Det beløb, medarbejderen ville have fået i sygedagpenge fra kommunen – dog højst den løn, du har udbetalt for perioden. Dertil kommer et lille procenttillæg til refusionen. Resten af lønnen betaler virksomheden selv.