Tilbagebetaling af ydelser – når du skal betale en udbetaling tilbage

Af NemKonto.com-redaktionen · Publiceret 30. juni 2026

Hvis du har fået udbetalt mere fra det offentlige, end du havde ret til, kan du blive bedt om at betale beløbet tilbage. Det kan ske, fordi din indkomst eller dine forhold har ændret sig, eller fordi der er regnet med forkerte oplysninger. Du får besked i din Digital Post, og kan ofte betale via et indbetalingskort eller få beløbet trukket gradvist i kommende udbetalinger.

At skulle betale en ydelse tilbage kan virke uoverskueligt, men det er en almindelig del af systemet, og der findes som regel løsninger. I denne artikel forklarer vi, hvorfor du kan komme til at skylde, hvordan tilbagebetalingen foregår, hvad modregning betyder, og hvordan det hænger sammen med din NemKonto. Vi opfinder bevidst ikke beløb, satser eller frister – dem finder du på borger.dk og hos den relevante myndighed.

Hvorfor skal man betale ydelser tilbage?

Mange offentlige ydelser udbetales på baggrund af oplysninger om din indkomst, din bolig eller din familiesituation. Hvis disse oplysninger ændrer sig i løbet af året, kan det vise sig, at du har fået udbetalt for meget. Det kan fx ske, hvis du får en højere indkomst end forventet, flytter, ændrer civilstand, eller hvis et barn flytter hjemmefra. Så skal det for meget udbetalte beløb som regel betales tilbage.

Tilbagebetaling kan også opstå, fordi en ydelse efterreguleres. Nogle ydelser beregnes ud fra et skøn over årets indkomst og gøres først endeligt op bagefter – fx boligstøtte. Viser den endelige opgørelse, at du har fået for meget, opstår der et tilbagebetalingskrav. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at du har gjort noget forkert; det er bare en korrektion af et tidligere skøn.

I nogle tilfælde skyldes for meget udbetalt, at der er givet ukorrekte eller manglende oplysninger. Derfor er det vigtigt altid at oplyse korrekt om din situation og at melde ændringer hurtigt. Du kan læse mere om de ydelser, det typisk handler om, i artiklerne om boligstøtte og folkepension, der begge er indkomstafhængige.

Hvordan får du besked?

Når en myndighed mener, at du har fået for meget udbetalt, får du besked. Beskeden kommer som regel i din Digital Post i e-Boks, hvor du kan læse, hvilket beløb det drejer sig om, hvorfor du skal betale tilbage, og hvordan du gør. Det er derfor en god idé jævnligt at tjekke din Digital Post, så du ikke overser et krav.

Du har ret til at få at vide, hvad kravet bygger på, og du har normalt mulighed for at gøre indsigelse, hvis du mener, at det er forkert. Mener du, at beregningen er forkert, så kontakt den myndighed, der har sendt kravet – fx Udbetaling Danmark eller din kommune – og bed om en forklaring. Reagér i god tid, så du ikke risikerer renter eller yderligere skridt.

Det er vigtigt at understrege, at NemKonto.com ikke er en myndighed og ikke har adgang til din sag. Vi kan forklare den generelle ramme, men selve kravet, beregningen og betalingsmulighederne skal afklares med den myndighed, der har din sag. Du finder de gældende regler på borger.dk.

Sådan betaler du tilbage

Der er typisk flere måder at betale et tilbagebetalingskrav på. Ofte kan du betale hele beløbet på én gang via et indbetalingskort eller en betalingslinje, du finder i den besked, du har fået. Har du ikke mulighed for at betale det hele på én gang, kan du som regel kontakte myndigheden og aftale en afdragsordning, så beløbet betales i mindre rater over tid.

En anden mulighed er, at beløbet trækkes gradvist i dine kommende udbetalinger. Modtager du fortsat en løbende ydelse, kan myndigheden i mange tilfælde trække en del af kravet i hver udbetaling, indtil gælden er betalt. Det kaldes modregning, og det betyder, at en del af din næste udbetaling holdes tilbage og bruges til at nedbringe gælden, før resten sendes til din NemKonto.

Uanset hvordan du betaler, er det vigtigt at reagere på kravet og ikke ignorere det. Gør du ikke noget, kan sagen blive sendt videre til inddrivelse, og der kan komme renter og gebyrer oven i. Betaler du via din konto, foregår det fra din almindelige bankkonto – ikke fra selve NemKonto-ordningen, som kun bruges til at sætte penge ind.

Hvad er modregning?

Modregning betyder, at det offentlige trækker et beløb fra, før en udbetaling sendes til dig. Skylder du fx penge fra en tidligere for høj udbetaling, kan beløbet blive modregnet i en kommende ydelse eller i din overskydende skat, så du kun får forskellen udbetalt til din NemKonto. Det er en helt central pointe, at modregning sker, FØR pengene udbetales.

Det er vigtigt at skelne mellem modregning og det at hæve fra en konto. Modregning er, at gælden trækkes fra, inden udbetalingen sker. NemKonto-ordningen kan derimod aldrig bruges til at hæve eller trække penge fra din konto – ordningen sætter kun penge ind. Vil du forstå dette nærmere, kan du læse vores artikel om modregning i udbetalinger.

Reglerne for, hvad der kan modregnes, og hvor meget, er fastsat ved lov og kan ændre sig. Visse ydelser kan modregnes, mens andre er beskyttet, fordi du skal have et eksistensgrundlag tilbage. Hvis du har gæld til det offentlige, kan det også blive inddrevet ad andre veje; det handler vores artikel om gæld til det offentlige om.

Sådan hænger det sammen med din NemKonto

Din NemKonto er den konto, hvor du modtager udbetalinger fra det offentlige. Når et beløb modregnes, er det netop den fremtidige udbetaling til din NemKonto, der reduceres. Du får altså stadig pengene ind på din NemKonto – bare et mindre beløb, fordi gælden er trukket fra først. Det er vigtigt, at din NemKonto er korrekt, så det resterende beløb kommer det rigtige sted hen.

Skifter du bank, skal du huske at ændre din NemKonto ved bankskift, så fremtidige udbetalinger – også dem, der er reduceret ved modregning – ender på den rigtige konto. Er du i tvivl om, hvilken konto pengene går ind på, kan du tjekke hvilken konto der er din NemKonto med MitID.

Husk, at du ikke skal oplyse dit kontonummer til myndighederne for at modtage eller betale – de slår dit CPR-nummer op i NemKonto-registeret. Tilbagebetaling og modregning er en del af det samlede billede af udbetalinger fra det offentlige, hvor det offentlige både kan udbetale til og kræve penge tilbage fra borgere.

Sådan undgår du tilbagebetaling

Den bedste måde at undgå et tilbagebetalingskrav på er at sørge for, at de oplysninger, myndighederne har om dig, altid er korrekte og opdaterede. Ændrer din indkomst, din bolig, din civilstand eller din familiesituation sig, så giv besked med det samme via borger.dk eller til den relevante myndighed. Jo hurtigere du retter oplysningerne, jo mindre risikerer du at få for meget udbetalt.

For indkomstafhængige ydelser er det en god idé løbende at tjekke, om grundlaget for din udbetaling stadig passer. Hænger din ydelse sammen med din skat – fx via forskudsopgørelsen – kan det også betale sig at holde dine forventede tal opdaterede. Det reducerer risikoen for både restskat og for meget udbetalte ydelser, der senere skal reguleres.

Kommer du alligevel i en situation, hvor du skal betale tilbage, så reagér hurtigt og kontakt myndigheden for at finde en løsning, du kan overkomme – fx en afdragsordning. Husk, at NemKonto.com ikke kan rådgive om din konkrete sag eller indgå aftaler på dine vegne; kontakt altid den myndighed, der har sendt kravet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg pludselig betale en ydelse tilbage?

Det sker typisk, fordi din indkomst eller dine forhold har ændret sig, eller fordi en indkomstafhængig ydelse efterreguleres. Så kan det vise sig, at du har fået for meget udbetalt, og det beløb skal som regel betales tilbage.

Kan jeg afdrage på beløbet?

Ja, i mange tilfælde. Kan du ikke betale hele beløbet på én gang, kan du som regel kontakte myndigheden og aftale en afdragsordning eller få beløbet trukket gradvist i kommende udbetalinger gennem modregning.

Bliver pengene hævet fra min NemKonto?

Nej. NemKonto-ordningen kan aldrig bruges til at hæve fra din konto. Ved modregning trækkes gælden fra, før en fremtidig udbetaling sendes til din NemKonto, så du får et mindre beløb ind – pengene hæves ikke fra kontoen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?

Reagerer du ikke, kan sagen blive sendt til inddrivelse hos det offentlige, og der kan komme renter og gebyrer oven i. Derfor er det vigtigt at reagere på kravet og kontakte myndigheden for at finde en løsning.