NemKonto ved dødsfald og dødsbo: hvad sker der med kontoen?

Af NemKonto.com-redaktionen · Publiceret 30. juni 2026 · Opdateret 19. oktober 2026

Når en person dør, ophører vedkommendes NemKonto med at have nogen aktiv funktion, og kontoen indgår herefter i afdødes dødsbo. Pårørende skal som udgangspunkt ikke gøre noget særligt ved selve NemKonto-ordningen – håndteringen sker via banken, skifteretten og bobehandlingen. Eventuelle penge, der var på vej, og selve kontoen, bliver en del af det bo, der skal opgøres.

Det er et tungt emne at skulle forholde sig til midt i en sorg. Denne artikel forklarer roligt og nøgternt, hvad der sker med en NemKonto ved dødsfald, hvilken rolle skifteretten og banken spiller, hvordan udbetalinger håndteres, og hvad de efterladte i praksis skal være opmærksomme på.

Hvad sker der med en NemKonto, når en person dør?

En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som afdøde havde udpeget til at modtage penge fra det offentlige. Når personen dør, ophører grundlaget for, at kontoen fungerer som NemKonto: der er ikke længere en levende borger med et aktivt CPR-forhold til ordningen. Selve kontoen forsvinder ikke – den bliver en del af afdødes dødsbo, altså den samlede formue og gæld, der skal gøres op efter dødsfaldet.

Bankerne får besked om dødsfald gennem de offentlige registre, og banken vil normalt spærre kontoen for almindelige dispositioner, så ingen uberettiget kan hæve eller flytte penge. Det er en beskyttelse af boet og af arvingerne. Pårørende skal derfor som udgangspunkt ikke selv «slukke» for NemKonto-funktionen – det sker som en naturlig følge af, at boet overtager kontoen.

Hvis du vil forstå, hvad en NemKonto er i det hele taget, kan du læse Hvad er NemKonto?. Det kan også være nyttigt at vide, at man ikke kan have flere aktive NemKonti, hvilket forklares i Kan man have flere NemKonti?.

Hvornår spærrer banken afdødes konti?

Ifølge borger.dk bliver afdødes bankkonti normalt spærret, når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret. Banken får altså besked via registrene og behøver ikke vente på, at de pårørende henvender sig. Spærringen gælder ikke kun den konto, der var NemKonto – den omfatter som udgangspunkt alle afdødes konti, og ifølge borger.dk også fælleskonti, som afdøde havde sammen med andre.

Ældresagen beskriver, at spærringen også omfatter afdødes bankboks, og at den varer, indtil skifteretten har truffet afgørelse om, hvem der kan råde over afdødes midler. Ingen kan altså tømme en bankboks eller hæve fra kontiene i mellemtiden – heller ikke nære pårørende, der måske tidligere hjalp afdøde med økonomien. Er der grund til at tro, at et testamente eller andre vigtige papirer ligger i bankboksen, så kontakt skifteretten og banken og spørg, hvordan I skal forholde jer.

Når folk spørger, hvilke konti der lukkes ved et dødsfald, er svaret derfor, at kontiene først og fremmest spærres – de lukkes ikke med det samme. Indeståendet bliver stående og indgår i dødsboet. Hvad der derefter sker med de enkelte konti, og hvornår de afvikles, afhænger af bobehandlingen og aftales med banken af den eller dem, der får ret til at handle på boets vegne.

Dødsboet og skifteretten

Når en person dør, skal vedkommendes formue og gæld gøres op i et dødsbo. Det er skifteretten, der står for den overordnede ramme om bobehandlingen. Hvordan boet konkret behandles – om der er en bobestyrer, om arvingerne selv skifter, eller om der er andre løsninger – afhænger af de konkrete forhold og af reglerne i dødsboskifteloven. Det er et juridisk område, og de præcise regler kan ændre sig, så søg altid aktuel vejledning hos skifteretten.

NemKonto-ordningen er kun en lille brik i dette billede. Selve kontoen og dens indestående indgår i boet på linje med afdødes øvrige aktiver. Det er bobehandlingen, der afgør, hvad der videre sker med pengene – herunder hvordan de fordeles til arvinger, og hvordan eventuel gæld dækkes. NemKonto.com kan ikke rådgive om det enkelte bo; vi giver generel information og henviser til de relevante myndigheder.

De efterladte får typisk vejledning fra skifteretten om de praktiske skridt. Banken vil også kunne fortælle, hvad der kræves, for at boet kan disponere over kontoen, for eksempel en skifteretsattest, der dokumenterer, hvem der har ret til at handle på boets vegne.

Må man hæve penge på afdødes konto?

Nej – ikke før skifteretten har afgjort, hvem der må disponere. Indtil da er kontiene spærret, og ifølge borger.dk gælder det også en efterlevende ægtefælle, der havde fælleskonto med afdøde. At hæve eller overføre penge uden om boet kan skabe problemer for både dig og de øvrige arvinger, fordi indeståendet tilhører dødsboet og først skal bruges til at gøre boet op. Ifølge borger.dk er boet den formue og gæld, afdøde efterlader, og arven er det, der er tilbage, når gælden er betalt.

Adgangen til afdødes konto går gennem skifteretsattesten. Det er det dokument fra skifteretten, der viser, hvem der har ret til at handle på boets vegne. Danske Bank oplyser for eksempel i sin vejledning om bobehandling, at banken skal have skifteretsattesten, eventuelle skiftefuldmagter og legitimation, før den kan hjælpe med boet, og at banken ikke kan behandle boet, før den har legitimation fra alle arvinger eller en eventuel fuldmagtshaver. Kravene kan variere lidt fra bank til bank, så spørg afdødes bank, hvad den konkret skal bruge.

Det samme gælder, hvis du søger «adgang til afdødes NemKonto». En NemKonto er blot en almindelig bankkonto med en markering, så der findes ingen særlig vej ind til den via NemKonto-ordningen. Adgangen sker hos banken på baggrund af skifteretsattesten, ligesom for afdødes øvrige konti. Borger.dk oplyser i øvrigt, at adgangen til afdødes Digital Post bliver lukket, og at en bobestyrer først skal være udpeget af skifteretten for at kunne få adgang.

Pension og offentlige udbetalinger efter dødsfaldet

Det sker, at der er udbetalinger fra det offentlige på vej omkring tidspunktet for dødsfaldet – for eksempel pension eller overskydende skat. Pengene, der allerede er gået ind, indgår i boet. For beløb, der endnu ikke er udbetalt, eller som er udbetalt for en periode efter dødsfaldet, kan der gælde særlige regler om regulering eller tilbagebetaling. Det afgøres af den relevante myndighed, typisk i samspil med bobehandlingen.

Mange løbende ydelser, som folkepension, administreres af Udbetaling Danmark. Ifølge borger.dk ophører retten til folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension dagen efter dødsfaldet, og der kan ske en efterregulering. Sker dødsfaldet i Danmark, giver folkeregistret automatisk Udbetaling Danmark besked, så de pårørende skal ikke selv standse udbetalingen. Døde personen i udlandet, eller boede vedkommende i udlandet, bør du derimod selv kontakte Udbetaling Danmark. Hold i alle tilfælde øje med boets konto, og kontakt myndigheden ved tvivl. Du kan læse om de generelle principper i Udbetalinger fra det offentlige og om pension specifikt i Folkepension og NemKonto.

Nogle udbetalinger går til den efterlevende i stedet for til boet. Modtog begge ægtefæller eller samlevere pension og boede sammen, får den efterlevende ifølge borger.dk automatisk afdødes pension i op til tre måneder (efterlevelsespension), og den udbetales til den efterlevendes egen NemKonto. Dør en person før 67 år, kan en ægtefælle typisk få et engangsbeløb fra ATP Livslang Pension – borger.dk oplyser 75.000 kr. (2026), nedtrappet ved dødsfald mellem 67 og 72 år – og det udbetales automatisk til NemKonto. Tjek de aktuelle regler og beløb på borger.dk, og læs mere i ATP Livslang Pension.

Andre beløb indgår i boet. Det gælder for eksempel en ældrecheck, hvis dødsfaldet sker i januar før udbetalingen, og betingelserne var opfyldt. Private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner følger ordningens egne vilkår; ifølge borger.dk kontakter pensionsselskabet eller pengeinstituttet selv de pårørende. Er du i tvivl om, hvorvidt en henvendelse er ægte, så ring selv til selskabet på et nummer, du har fundet på dets officielle hjemmeside.

Hvis afdøde havde gæld til det offentlige, kan beløb blive modregnet, før de udbetales. Det er ikke det samme som, at nogen hæver fra kontoen – det forklarer vi i Modregning: når gæld trækkes fra. Spørgsmål om afdødes overskydende skat behandles via Overskydende skat og NemKonto og af Skattestyrelsen.

Hvad skal de efterladte gøre i praksis?

For de pårørende kan det føles uoverskueligt, men opgaverne omkring NemKonto er begrænsede. Her er de typiske, praktiske skridt:

1. Anmeld dødsfaldet via de sædvanlige kanaler – ofte sker en del automatisk gennem registrene.
2. Kontakt afdødes bank, som vil vejlede om kontoen og om, hvad boet skal bruge for at disponere.
3. Afvent skifterettens behandling og en eventuel skifteretsattest.
4. Lad bobehandlingen tage stilling til kontoens indestående og eventuelle udbetalinger.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal forsøge at ændre eller «overtage» afdødes NemKonto. Man kan ikke flytte en afdøds NemKonto til sig selv, og man bør ikke hæve fra kontoen uden om bobehandlingen. Alt skal gå gennem boet og banken. Hvis du som efterladt har spørgsmål, så ret dem til banken, skifteretten eller den relevante myndighed.

Fælleskonto ved dødsfald og den efterladtes egen NemKonto

Hvis du mister en ægtefælle eller samlever, og I delte en fælleskonto, rammer spærringen også dig. Ifølge borger.dk bliver fælleskonti spærret ligesom afdødes egne konti, og en efterlevende ægtefælle kan først hæve fra kontoen, når der foreligger en skifteretsattest. Kontoen lukkes altså ikke nødvendigvis, men du kan ikke bruge den i en periode. Ældresagen anbefaler derfor, at ægtefæller og samlevere hver har en personlig konto med et beløb, der svarer til et par måneders faste udgifter, så man kan klare sig, indtil skifteretten har truffet afgørelse.

Gik din løn eller pension ind på fælleskontoen, så bed arbejdsgiveren eller Udbetaling Danmark om at indsætte den på din personlige konto fremover. Faste regninger, som tidligere blev betalt fra fælleskontoen, kan det også være nødvendigt at flytte til en konto, du selv råder over – tal med din bank om det. Derfor bør du i god tid sikre, at din egen NemKonto er i orden, så dine egne udbetalinger fortsætter uden afbrydelse.

Hvis din NemKonto pegede på en fælleskonto, som nu bliver berørt af boet, kan det være nødvendigt at flytte din egen NemKonto til en konto, du selv råder fuldt over. Det gør du med dit eget MitID som beskrevet i Sådan ændrer du din NemKonto og Skift NemKonto via netbank. Du kan også læse mere om delte konti i Kan en fælleskonto være NemKonto?.

Tag dig tid til det – men lad det ikke vente for længe, hvis du venter vigtige udbetalinger som pension eller løn. At have egen NemKonto på plads giver ro i en svær tid.

Pas på svindel rettet mod efterladte

Desværre forsøger svindlere nogle gange at udnytte den sårbare situation, de efterladte er i. Vær opmærksom på, at det offentlige og banken aldrig beder om kontonummer, MitID-koder eller kortoplysninger via sms, e-mail eller telefon – heller ikke i forbindelse med et dødsfald eller et bo. En besked om at «bekræfte» eller «frigive» en udbetaling via et link er et faresignal.

Klik aldrig på links i uventede beskeder, og del aldrig MitID eller koder med nogen, der ringer eller skriver. Alt vedrørende boet og kontoen ordnes via banken, skifteretten og de officielle kanaler. Læs mere i Svindel og phishing og de konkrete råd i Sådan beskytter du din NemKonto.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der med NemKonto, når en person dør?

NemKonto mister sin funktion, og kontoen indgår i afdødes dødsbo. Banken spærrer typisk kontoen for almindelige dispositioner, og det videre forløb håndteres via skifteretten og bobehandlingen.

Skal jeg som pårørende ændre eller lukke afdødes NemKonto?

Nej. Man ændrer eller overtager ikke en afdøds NemKonto. Kontoen håndteres af boet og banken. Kontakt afdødes bank og skifteretten for vejledning om de praktiske skridt.

Må man hæve penge på afdødes konto?

Nej, ikke før skifteretten har afgjort, hvem der må råde over boet. Afdødes konti spærres normalt, når dødsfaldet er registreret i folkeregistret, og banken skal se en skifteretsattest, før nogen kan hæve eller overføre. Det gælder også adgang til afdødes NemKonto, som jo blot er en almindelig bankkonto.

Hvad sker der med en udbetaling, der var på vej til afdøde?

Beløb, der allerede er gået ind, indgår i boet. Retten til folkepension og førtidspension ophører dagen efter dødsfaldet, og der kan ske regulering eller tilbagebetaling. Nogle beløb, som efterlevelsespension og ATP's engangsbeløb, går i stedet til den efterlevendes egen NemKonto.

Bliver en fælleskonto spærret eller lukket ved dødsfald?

Fælleskontoen bliver normalt spærret, men ikke nødvendigvis lukket. Den efterlevende kan først hæve fra den, når der foreligger en skifteretsattest. Sørg derfor for, at din egen NemKonto, løn og pension går til en konto, du selv råder over – du ændrer din NemKonto med dit eget MitID.