Rentefradrag – fradrag for renter på lån og gæld

Af NemKonto.com-redaktionen · Opdateret juni 2026

Rentefradrag er det fradrag, du får for de renter, du betaler på lån og gæld – for eksempel boliglån, billån, forbrugslån og kassekredit. Renterne trækkes fra, før din skat beregnes, så du betaler mindre i skat. De fleste renteudgifter indberettes automatisk af banken, men det er stadig dit ansvar at tjekke, at tallene passer på din årsopgørelse.

I denne artikel forklarer vi, hvad rentefradrag er, hvilke renter der typisk kan trækkes fra, hvordan fradraget indberettes, og hvorfor det kan ende med at give dig overskydende skat på din NemKonto eller en restskat. Vi nævner ingen konkrete satser eller procenter, fordi reglerne ændrer sig over tid – dem finder du altid på skat.dk.

Hvad er rentefradrag?

Rentefradrag betyder, at du må trække de renter, du betaler på din gæld, fra i din skattepligtige indkomst. Tanken er, at renter er en reel udgift for dig, og at du derfor ikke skal betale skat af den del af din indkomst, der går til at betale renter på lån. Det er et af de mest udbredte fradrag i Danmark, fordi rigtig mange har et lån af en eller anden art.

Det er vigtigt at forstå, at det kun er renterne, der kan trækkes fra – ikke selve afdraget på lånet. Når du betaler en termin på dit boliglån, består beløbet typisk af både afdrag og renter. Det er kun rentedelen, der er fradragsberettiget. Banken eller realkreditinstituttet opgør, hvor stor en del af dine betalinger der var renter, og indberetter dette tal til Skattestyrelsen.

Et rentefradrag er et af de fradrag, der reducerer din skat, men ikke krone for krone. Du sparer kun en andel af renteudgiften svarende til fradragets skatteværdi. Hvor stor andelen er, afhænger af de gældende regler og af din samlede økonomi. Vil du forstå, hvordan fradrag generelt virker, kan du læse fradrag – et overblik.

Hvilke renter kan du trække fra?

Som hovedregel kan du trække fra på renter af privat gæld. Det gælder for eksempel renter på dit realkreditlån eller boliglån, renter på et billån, renter på et forbrugslån, og renter på en kassekredit eller et kreditkort. Også renter på studielån fra det offentlige kan typisk trækkes fra. Det er den løbende renteudgift, der tæller – ikke gebyrer eller stiftelsesomkostninger, som følger andre regler.

Der er dog grænser for, hvad der kan trækkes fra. Renter af gæld til det offentlige, for eksempel renter på restskat eller renter på gæld, der er sendt til inddrivelse, behandles efter særlige regler og kan i nogle tilfælde ikke trækkes fra på samme måde. Hvis du er i tvivl om en konkret type renter, bør du tjekke reglerne på skat.dk frem for at gætte.

Renter, du betaler til en privatperson – for eksempel et familielån – kan også være fradragsberettigede, men her er der typisk krav om, at både du og långiveren oplyser om lånet, og at det dokumenteres ordentligt. Sådanne renter er ikke automatisk indberettet, så dem skal du selv være opmærksom på. Reglerne for private lån finder du på skat.dk.

Sådan indberettes rentefradraget

Langt de fleste renteudgifter bliver indberettet automatisk. Banker, realkreditinstitutter og andre långivere sender hvert år oplysninger om dine betalte renter direkte til Skattestyrelsen. Det betyder, at rentefradraget som regel allerede er fortrykt på din årsopgørelse, og at du ikke selv skal gøre noget for at få det med.

At fradraget er fortrykt, betyder dog ikke, at det altid er fuldstændigt. Hvis du har et lån hos en långiver, der ikke indberetter, eller hvis du har et privat lån, kan renterne mangle. Derfor er det en god vane at gennemgå din årsopgørelse og sammenligne de fortrykte rentetal med dine egne kontoudtog og lånedokumenter, så du er sikker på, at alle dine renteudgifter er kommet med.

Du tjekker og retter dine tal i TastSelv. I artiklen tjek din skat i TastSelv gennemgår vi, hvordan du logger ind med MitID og finder de enkelte felter. Mangler der renter, kan du selv taste dem ind, men husk at gemme dokumentation, hvis Skattestyrelsen senere beder om den.

Renter og fælles lån

Har du et fælles lån med en ægtefælle, samlever eller en anden person, skal rentefradraget fordeles mellem jer. Hvordan fordelingen skal være, afhænger af, hvem der hæfter for lånet og betaler renterne. For ægtefæller gælder der særlige regler, fordi Skattestyrelsen ser samlet på parrets økonomi, og fradraget kan ofte fordeles, så det giver mest mening for jer.

Det er især vigtigt at have styr på fordelingen, hvis I bor sammen uden at være gift, fordi I så beskattes hver for sig. Står lånet i begges navne, men kun den ene har trukket renterne fra, kan det give et forkert resultat. Tjek derfor, at fordelingen på jeres årsopgørelser passer med, hvem der reelt betaler på lånet.

Ved samlivsophør eller skilsmisse bør I huske at opdatere, hvem der fremover skal have rentefradraget, så det følger den, der overtager gælden. Det gør du på forskudsopgørelsen, så din løbende trækprocent kommer til at passe.

Sådan hænger rentefradrag, forskud og årsopgørelse sammen

Dine renteudgifter dukker op to steder. På forskudsopgørelsen angiver du dine forventede renteudgifter for det kommende år, og det er med til at fastsætte din trækprocent. På årsopgørelsen gøres de faktiske renter op bagefter. Forskellen mellem det forventede og det faktiske afgør, om du har betalt for meget eller for lidt i skat.

Hvis dine renteudgifter ændrer sig markant i løbet af året – for eksempel hvis du omlægger dit boliglån, indfrier et lån eller optager nyt – bør du opdatere din forskudsopgørelse. Falder dine renteudgifter, uden at du retter forskudsopgørelsen, kan du risikere at få for lidt trukket og ende med restskat. Stiger renterne, kan du have penge til gode.

Når årsopgørelsen er gjort op, lander et eventuelt overskud på din NemKonto. Vil du forstå, hvornår og hvordan pengene udbetales, kan du læse hvornår får jeg mine skattepenge. Skylder du derimod, er restskat – sådan betaler du det rigtige sted at begynde.

Pas på modregning og svindel

Selv om dine renteudgifter giver dig penge tilbage i skat, er det ikke sikkert, at hele beløbet havner på din NemKonto. Skylder du penge til det offentlige, kan dele af din overskydende skat blive modregnet, før pengene udbetales. Det er ikke det samme, som at nogen «hæver» fra din konto – modregningen sker, før pengene overhovedet sendes. Du kan læse mere under gæld til det offentlige.

Vær også på vagt over for svindel. Især omkring årsopgørelsen forsøger svindlere at narre folk med falske beskeder, der lover ekstra penge tilbage, hvis du «bekræfter» dine kontooplysninger via et link. Skattestyrelsen og din bank beder dig aldrig om dit kontonummer eller dine MitID-koder via sms eller e-mail. Læs mere i svindel og phishing og sådan beskytter du din NemKonto.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg trække afdraget på mit lån fra?

Nej. Det er kun renterne på dit lån, der er fradragsberettigede – ikke selve afdraget. Når du betaler en termin, opgør banken, hvor stor en del der var renter, og indberetter dette tal. Tjek de fortrykte rentetal på din årsopgørelse i TastSelv på skat.dk.

Får jeg hele renteudgiften tilbage i skat?

Nej. Et rentefradrag reducerer kun det beløb, der beregnes skat af – ikke selve skatten krone for krone. Du sparer derfor kun en andel af renteudgiften svarende til fradragets skatteværdi. De gældende regler og satser finder du på skat.dk.

Skal jeg selv indtaste mine renter?

De fleste renter indberettes automatisk af banker og realkreditinstitutter og er fortrykt på din årsopgørelse. Renter på private lån eller fra långivere, der ikke indberetter, skal du dog selv taste ind. Gem altid dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om den.

Påvirker rentefradrag, hvornår jeg får overskydende skat?

Rentefradrag påvirker, om og hvor meget du får tilbage, men ikke selve udbetalingstidspunktet. Overskydende skat udbetales normalt til din NemKonto i løbet af foråret, efter at årsopgørelsen er klar. Se tidslinjen i artiklen om, hvornår du får dine skattepenge.